Lieder – index:
1. Æbleblomst
2. Den milde dag er lys og lang
3. Irmelin Rose
4. Jeg bærer med smil min byrde
5. Min pige er så lys som rav
6. Sænk kun dit hoved, du blomst
7. Sang bag ploven
8. Sommersang
9. Underlige aftenlufte
1.
"Æbleblomst"
Text by Ludvig Detlaf Greve Holstein (1864-1943)
Music by Carl Nielsen
Du fine hvide æbleblomst!
Hvem gav dig dette lykkeskær!
Ak, jeg er solens hjertenskær!
Hvor fik du denne purpurglød,
Som brænder i din fine hud?
Ak, jeg er solens foråsbrud!
Velsignet af min brudgomskys
Jeg le ver i hans åndedrag
En kort lyksalig forårsdag.
Og når hans sidste varme kys
I aftenrøden strejfer mig
Så hvisker jeg: Jeg el sker dig!
Og lukker mig og bøjer mig
Og drysser over græsset ud
Mit hvide flor, mit bryllupsskrud.
Jeg er solens hjertenskær!
Ak, solens forårsbrud!
2. "Den
milde dag er lys og lang"
Text by Aage Berntsen (1885-1952)
Music by Carl Nielsen
Den milde dag er lys og lang
Og fuld af sol og fuglesang,
Og alt er såmænd ganske godt,
Når blot, når blot,
Når blot vor nabos Ilselil,
Vil det som jeg så gerne vilvil
Lægge kinden mod min kind
Med samme varme sind.
Vil række mig sin lille hånd
Med samme redebonne ånd,
Vil lukke øjet som til blund
Og give mig sin mund!
Ja, dagen den er lys og lang,
Og der er nok af fuglesang,
Men jeg er bange, Ilsebil,
Vil ikke det, jeg vil!
Bag hækken kommer Ilsebil -
Mon det er mig hun smiler til?
Hun bærer mælk i klinket fad
Og giver katten mad.
Å se, nu smiler hun igen,
Min Ilsebil, min egen ven -
Det er som selve solens skin
Faldt i mit hjerte ind.
3.
"Irmelin Rose"
Text by Jens Peter Jacobsen (1847-1885)
Music by Carl Nielsen
Se, der var engang en konge, mangen skat han kaldte sin
Navnet på den allerbedste vidste hver Irmelin,
Irmelin Rose, Irmelin Sol, Irmelin alt hvad der er dejligt.
Alle ridderhjelme spejled hendes farvers muntre pragt,
Og med alle rim og rytmer havde navnet sluttet pagt
Irmelin Rose, Irmelin Sol, Irmelin alt hvad der er dejligt.
Hele store bejlerflokke der til kongens gårde for,
Bejlede med ømme lader og med blomsterfagre ord
Irmelin Rose, Irmelin Sol, Irmelin alt hvad der er dejligt.
Men prinsessen jog dem fra sig, hjertet var så koldt som stål,
Lastede dens enes holdning vrænged ad den andens mål.
Irmelin Rose, Irmelin Sol, Irmelin alt hvad der er dejligt.
4. "Jeg
bærer med smil min byrde"
Text by Jeppe Aakjær (1866-1930)
Music by Carl Nielsen
Jeg bærer med smil min byrde,
Jeg drager med sang mit læs,
Jeg er som den vilde hyrde,
Der genner sit kvæg på græs.
Se duggen driver dra norden
Hen over det bøjede korn,
Mens solen stiger af jorden
Imellem oksernes horn.
Jeg ser over tindrende marker
Og langt mod den blånende fjord,
Jeg stirrer på sejlende arker,
Men finder ej tolkende ord.
Jeg slænger skalmejen for munden;
Jeg trækker så langt dens lyd,
At kilderne klukker i lunden,
Og bukkene bræger af fryd.
Hvor kan I dog gruble og græde,
Så længe Guds himmel so blå!
Mit hjerte skælver af glæde,
Blot duggen dynker et strå.
5. "Min
pige er så lys som rav"
Text by Helga Rode (1870-1937)
Music by Carl Nielsen
Min pige er så lys som rav
Og Danmarks gyldne hvede
Og blikket er så blåt som hav,
Når himlen er dernede,
Prinsesse Tove af Danmark!
Min pige kan vel være hård,
Mod dem, hun ilde lider,
Da har hun ord, som hidsigt slår,
Og lidt for hidsigt bider.
Prinsesse Tove af Danmark.
Det smilehul går bag en sky,
Og farligt øjet gråner,
Men stråler bryder frem påny,
Og blikkets bølger blåner,
Prinsesse Tove af Danmark.
Thi ser jeg i de øjne ind,
De bliver vege, varme.
Da hviler jeg i hendes sind,
Som i to bløde arme.
Prinsesse Tove af Danmark.
6. "Sænk
kun dit hoved, du blomst"
Text by Johannes Jørgensen (1866-1956)
Music by Carl Nielsen
Sænk kun dit hoved, du blomst, bøj det i bladene ned,
Vent kun med lukket krone nattens livsalige fred
Natten, den milde, den tyste, kommer, o bøj dig til blund.
Sov under gyldne stjerner, sov dig salig og sund.
Sov som et barn, der vugges blidt i sin moders favn,
Vågner kun halvt og sukker smilende moders navn.
7. "Sang
bag ploven"
Text by Ludvig Detlaf Greve Holstein (1864-1943)
Music by Carl Nielsen
I solen går jeg bag min plov.
Jeg nikker til den grønne skov,
Hvor du, min lykke, gemmer dig.
Mit hjerte ler og gemmer sig
Og gemmer sin lyksalighed
Til sol går ned, til sol går ned.
Min lykke vågner ung og ny
Som lærkesang ved morgengry.
Hver Aftenstunden den smykker sig.
Men kun for mig du smykker dig.
Og nætternes lyksalighed
Er dagens gyldne hemlighed.
Jeg pløjer op det gode muld.
Men ingen ser det gyldne guld,
Som i mit hjerte gemmer sig.
Jeg gemmer mig, jeg gemmer dig,
Jeg gemmer vor lyksalighed
Til sol går ned, til sol går ned.
8.
"Sommersang"
Text by Ludvig Detlaf Greve Holstein (1864-1943)
Music by Carl Nielsen
Fyldt med blomster blusser æbletræets gren.
Atter blåner himlen dyb og varm og ren.
Over markens blommer brummer
Humlebien honnigtung og ør.
Ak, så blev det sommer!
Vandrer du langs stien drømmende som før?
Blomsters blide dufte bæres vidt om vang.
Gøg fra fjerne skove kukker dagen lang,
Hør te du i dalen,
Hvor de klare kilder klinger gennem krat
Sang af nattergalen,
Lange løb af triller i den lyse nat?
Vestens brise bruser gennem korn og græs,
Slette landets bølger lover rige læs
Himlens milde byger deres gyldne grøde
Bringer fjernt og nær.
Blomsterstøvet ryger, dufter dig imøde
Over rug som drær.
Ak, så blev det sommer! smægtende påny.
Skønhedsdrømmen stiger op mod himlens sky.
Sva nehvid den svømmer
Som et dejligt smykke i det dybe blå.
Hele jorden drømmer
Om et dyb af lykke som den ej kan nå.
9.
"Underlige aftenlufte"
Text by Jeppe Aakjær (1866-1930)
Music by Carl Nielsen
Underlige aftenlufte!
Hvorhen vinke i min hu?
Milde lune blomsterfudte!
Sig hvorhen i bølge nu.
Går I over hviden strand
Til mit elskte fødeland?
Vil I der med eders bølger tolke,
Hvad mit hjerte dølger?
Matte sol! bag bjergets stene
Luerød du daler ned,
Og nu sidder jeg alene
I min dunkle ensomhed,
Hjemme var der intet fjeld,
Ak, så er jeg ude vel?
Skal i nat ej eders bølger
Tolke, hvad mit hjerte dølger?
Norges søn! jeg vel kan mindes,
Du har sagt med smeltet bryst,
At i hjemmet ene findes
Rolighedens stille kyst.
Schweizer, som på klippen bor!
Du har talt de samme ord.
Selsom længsel drev med vælde
Eder til de vante fjelde.
Tror I da, kun klippen ene
Præger sig i hjertet ind?
Ak, fra disse nøgne stene
Vender sig mit bange sind.
Synger granens, fyrrens lov!
Hvor er Danmarks bøgeskov?
Gustne flod, som mat sig krummer,
Dysser ej min sjæl i slummer,
Hjemme rinder ingen floder
I en sid og leret grav,
Livets kilde, glædens moder
Tårner sig, det sølvblå hav,
Slynger sig med venlig arm
Om sin datters fulde barm,
Og ved blomsten sig forlyster
På de unge, trinde bryster.
Stille! stille! hisset gynger
Båden mellem siv og krat,
Sødt en mø ved cithren synger
I den tavse, lune nat.
Hvilke toner! milde lyst,
Hvor du strømmer i mit bryst!
Men hvad savner jeg, og græder,
Mens hun dog så venlig kvæder?
Det er ej den danske tunge,
Det er ej de vante ord,
Ikke dem, jeg hørte sjunge,
Hvor ved hytten træet gror.
Bedre er de vel måske,
Ak, men det er ikke de!
Bedre tror jeg vist, hun kvæder,
Men-tilgiver, at jeg græder!
Tager ej min sang for andet
End et ufrivilligt suk!
Længselsfuldt heniler vandet
Aftnen er så blid og smuk.
Mangen sådan aftenstund
Sad jeg i min kære lund,
Mindet vender nu tilbage,
Det var årsag i min klage.
Tidlig misted jeg min moder,
O, det gjorde mig så ve!
Danmark er min anden moder,
Skal jeg mer min moder se?
Livet er så svagt og kort,
Skæbnen vinker længer bort.
Skal jeg med den sidste varme
Trykke mig i hendes arme?
|
