Mask

Music by Carl Nielsen
Tekst: Vilhelm Andersen

I. Akt

En Stue i Jeronimus' Hus.

1. scene

Leander
Aa ja, aa ja, ja, ja! U-ha! Mit arme Hoved!
Gud ved, hvor længe jeg i Dag har sovet? Fem!
Henrik! Kom frem, kom frem! Klokken er fem!

Henrik
Saa er det alt for tidligt at gaa hjem.

Leander
Det Asen! Der ligger han i hele Maskestadsen og sover,
ret saa fast han orker. Hør, hvor han snorker!
Min Gud! Jeg gider ikke rørt et Lem!
Henrik, kom frem! Henrik!

Henrik
Javel, Mamsel!
(i Søvne)
Spil op Kotillonen! Det er ikke den!
Ja, der er Tonen.
Tra-la-la-la-la-la, tra-la-la- la-la, tra-la-la-la-la, tra-la-la!

Leander
Han er gal, han er gal, han er dansegal!

Henrik
Tra-la-la, tra-la-la-la-la!

Leander
(gir ham et Ørefigen)
Det var ret! Saadan en Piruet klarer dit Aandedræt,
gør dig vaagen, kvik og let. Nu adret!
Hent mig min Slobrok, lad det ske i en Hast!
Se, hvor bag min Vindveslem Aftensolen pibler frem!
Hvilken kuriøs Kontrast! Skønne Sol, fra din Pol,
som et muntert Øjekast, skælmsk, paa Klem,
skotter du hen til min Seng.

Henrik
Hvad er Klokken, Herre?

Leander
Fem!

Henrik
Om Morgnen, Herre?

Leander
Nej, om Aftnen, Dreng!

Henrik
I - hihi - spøger, Herre; men Jer Spøg er slem.

Leander
Se selv, du Søvnetryne.
(aabner Skodderne)

Henrik
Herre! Herre! Hov! Hov!
Jeg synes ogsaa, jeg er noget flov.

Leander
Da bliver du dog snydt For Middagsmaden,
til Klokken otte maa vi vare klar til Maskaraden.

Henrik
Ak, er det sandt? Skal vi derhen igen?
Jeg giver alle aarets Middagsmader
for en af Grønnegades Maskarader.
Ak, er det sandt? Skal vi derhen igen?
Men - hvad siger Jeres Fader?

Leander
Ak, Henrik! Henrik!

Henrik
Herre!

Leander
Jeg er forlibt!

Henrik
Desbedre!

Leander
Nej, desværre!

Henrik
Hvad nu? hm!

Leander
Nej, desværre!

Henrik
Da Jeres Fader netop vil bortgifte Jer,
er det jo Jeres Pligt just at forlifte Jer.

Leander
Se denne Ring! Og hør saa, hvad der hændte.
I Gaar - det var kort, før Dansen endte - traf jeg en Dame,
som jeg ikke kendte. Vi bytted Ringe med hinanden.
Og - ak! - den Pige, jeg har Ringe skiftet med, er ikke den,
min Far vil ha mig giftet med.

Henrik
Det var som Fanden!

Leander
Jeg har jo aldrig set Hr. Leonards Datter.
Men jeg har set - o, Henrik! mon du fatter,
hvad Kærlighed er for en sælsom Ting? Søde Ring!

Henrik
Han gaar i Taaget! Jo, Kærlighed,
det er - det er - en Ting - det er - som jeg vil sige,
Snue eller Sting; det er et Intet, skønt det synes noget.

Leander
Nej, Henrik! Kærlighed. er Noget, som -

Henrik
Naa, Herre!

Leander
som -

Henrik
Ud med Sproget!

Leander
som man aldeles ikke kan begribe.

Henrik
Aa jo, saa meget kan jeg dog forstaa,
at den har bragt Jer i en bandsat Knibe.
Ved Herren vel, hvad her vil Følge paa?

Leander
Ak, Henrik!

Henrik
Herre! Er I fra Forstanden? l har love:
Jer til en og forlovet Jer med en anden.

Leander
Men Henrik dog!

Henrik
Vil Herren ej forsmaa, saa skal jeg vise,
hvordan det vil gaa,
ved et Par udtryksfulde Fager i tre smaa Akter.
Først kommer, fæ! og fus, Monsør Jeronimus:
"Tvi dig, du sulten Lus!
Du, som i Sus og Dus øder din Faders Krus
paa en gemen Kantusse,
som du i en Rus traf paa et Jomfruhus hos Madam Dus."
Frem trær Hr. Leonard med net og zirlig Art:
"I har forser Jer svart! Tænke sig:
i slig en Fart løbe fra Kant og klart, tinglyst og aabenbart!
Sligt er dog alt for rart! Kan I faa det forsvart?
Vi skal det prøve snart. Intet er spaa."
Saa kommer nok saa net Jomfruen - med Falset:
"Papa! O, sig mig det! Er jeg da abort saa slet,
vanskabt og incomplet, at han kan have Ret,
ha' Ret til at slaa op med et?
Se denne Taareplet her paa mit Tai-Toi-let!
Har jeg forgæves grædt, ja grædt? Papa, o, sig mig det!"
Saa er jeg Tamperret:
"Rector Magnificus og Professoribus kender for Ret:
Saasom og eftersom Seigneur Leander,
som under den femte Marts tilskrev
Hr. Leonards Datter om ægtepagt,
for Consistorium intet har forebragt,
hvorved en slig Kontrakt kan sættes ud af Magt,
saa er vor Dom: At Matrimonium inden tre Ugers Rum,
fra denne Dom er sagt, bliver tilendebragt.
Hvis ikke, skal med Magt Indstævnte blive lagt
under Arrest og Vagt. I Consistorium, Datum ut supra."
Bum! Herre! I staar saa stum!

Leander
Henrik! Hvor er du dum!
Lad kun hundred Gange hundred Gange den Besværlighed,
som din Komedie kan tegne, ned paa mig regne.
Jeg skal ej segne, selv i Døden ikke blegne.
Jeg vandrer i et Lys af Herlighed. - Saadan er Kærlighed!

Henrik
Ja, det er noget, som ikke jeg begriber.
Men, hvordan det saa niber eller kniber,
paa Maskaraden maa vi da igen.

Leander
Paa Maskaraden venter hun sin Ven.

Henrik
Ja, jeg har ogsaa lovet mig derhen,
jeg ventes ogsaa af en hel Kohorte.

Leander
Af hvilken Sorte?

Henrik
Ej, Hetze! af de fine! Bormesters Stine.
Hun er saa smuk, endskønt hun har en Vorte.
Else Skoleholders Dorte; Ej, Herre! hun er af de fine!
Item, item: Per Salemagers Trine. -
Nej, det er sandt, hun bliver borte,
hun har forlovet sig med en Bierfidler; altsaa:
Bormesters Stine med en Vorte.
Else Skoleholders Dorte; item:
diverse andre, som lever af deres Midler.

Leander
Ja, det er sandt! Det sidste er fornemme.

Henrik
Tys! Tys! Der er Fruen!

2. Scene

Magdelone
Er der nogen hjemme? Min hjerte Søn!
Hvordan gik Maskaraden?

Leander
Saa Mama ved - ?

Magdelone
Jeg hørte det paa Gaden.
Kan gamle Koner ogsaa komme der?

Leander
Ja, ja, der er Indgang for enhver.

Magdelone
Ifald det Ord, min Søn, kan staa til Troende,
saa kender jeg en saadan gammel Kone,
som endnu ej har traadt sit Danselær af Skoene.

Legender
Qg denne gamle Kone?

Magdelone
Er -

Henrik
Ih, du hellige Abelone!

Leander
Er - ?

Magdelone
Din Moder, Magdelone.

Leander
Se, se! Men, med Forlov, kan Mama danse?

Magdelone
Om jeg kan danse? Jeg kunde svare dig med en Romance.
En Cinquepas, en Galliard, den har jeg lært at træde,
og lader se min Kunst og Art, I andre skulle kvæde.

Henrik og Legender
Hun lader se sin Kunst og Art, det er baade til at le og græde!

Magdelone
Da jeg var ung,. var Dans min største Glæde.
En Polskdans var mig ingenting,
en Ungarsk hvirvled jeg omkring,
en Skotsk jeg skar med Skørters Sving og Hop á la Campagne.
Men fremfor alt jeg traadte let en Rigaudon, en Menuet,
en Contretemps, en Passepied, og skal det vare,
kan jeg endnu Folie d'Espagne.

Henrik
Se her Folie d'Espagne!

Leander
Se, se! Folie d'Espagne!

Magdelone
Folie d'Espagne med din Fod skal spilles,
som du triner til Skriftestol at gøre Bod med gravitetske Miner.

Leander og Henrik
Ha, ha! Ha, ha! Den Spas er god.
Hun tripper, og hun triner,
og slaar paa Tromme med sin Fod,
mens vi staar her og hviner!

Magdelone
Men skønt den dølger stolt sit Mod bag Ærbarheds Gardiner,
den røber dog et heftigt Blod og Kærlighedens Piner.

Henrik
Ak, gode Frue! Nok en Folie! Nok en Folie, nok en Folie!

Magdelone
Folie d'Espagne med din fod skal spilles, som du triner.

Henrik
Ak, du dejlige Folie! Tra-la-la-la, tra-la!

Magdelone
Tra-la-la-la-la-la-la-la-la!
(Jeronimus kammer ind)

Henrik
Tra-la-la-la-la-la!

Magdelone
Folie d'Espagne! Tra-la-la-la-la-la-la!

Henrik
Folie, Folie d'Espagne!

3. Scene

Jeronimus
Kan I være rolige? Hvad er her far Kommers?
Holder I Julestue? Se, se! Min højærbare Frue!
Det var en artig Scene! Hun har jo ondt i Ho'det,
ej sandt? og maatte derfor ligge ene?
Saa vidt jeg Forstod 'et af Hendes liderlige Tremulanter -

Leander
Min hjerte Far!

Jeronimus
Hold Mund, Leander! -
(til Magdelone)
Saa lider hun af Hidsighed i Blodet -

Magdelone
Ak ja, min hjerte Mand! Det kribler og det prikker mig.

Jeronimus
Ja vist, ja vist, ja, Lysten stikker dig. Men jeg ved Raad.
(til Henrik)
Spring flux til Mester Herman og bed ham komme hid
med Sneppert og Lancet, saa skal vi snart kurere den Menuet.

Magdelone
Ak nej, min hjerte Husbond! Det er allerede ovre.

Jeronimus
Se, se! I tror maaske, jeg ikke ved med Jeres Anslag fuld Besked?
Jo, jo, Godtfolk! Jeronimus er klog're.
Med disse tvende dyderige Svogre min Kone vil i Nat -
blev I lidt flade? - paa Maskarade! Men det skal blive Løgn!
t dette Døgn skal ingen af Jer satte Fod paa Gade.
(til Magdelone)
Gaa paa dit Kammer!

Magdelone
Min hjerte Husbond!

Jeronimus
Ti og gaa! Haa! Haa!
(til Leander)
Og nu til Ham, Mossiø!
Hvad Udsigt gav Ham saa hans vordende Svigerfar,
Hr. Leonard? Naa, fik Han alting klart? Nu, svar mig dog -
og snart. Hvad er der nu paa Færde?

Leander
O mon tres cher pere!

Jeronimus
Hjælp Gud! Han taler fransk! Saa er der ondt i Gære!

Leander
O Fader kære!

Jeronimus
Her hjælper ingen kure Fader eller Mor.
Sig frem! Han mæler ej et Ord!
(til Henrik)
Men du da! Saa, nu dratter han bardus.
Saa tal!

Henrik
Ak, Hr. Jeronimus!

Jeronimus
Saa tal! Er Pokker løs i dette Hus?

Henrik
Ak, Hr. Jeronime!

Jeronimus
Saa skal du ogsaa ske en Ufærd, Dreng!

Henrik
Ak, Herre Se- Je- Se- le- le-

Jeronimus
Svar mig, hvad ondt har I da gjort?

Henrik
Vi vi vi vi vi vi har intet gjort,
men vi vi vi vi vi vil bare gøre det!

Jeronimus
For Satan! Lad mig høre det!

Henrik
Ak, Hr. Jeronimus, ak, lad Hr. Leander -

Jeronimus
Nu skal det være nok med denne Vrævlen!

Henrik
Ak, ak, ak, Hr. Jeronimus!

Jeronimus
Ingen Kvien!

Henrik
Hr. Hr. Le-Le-ander gir -

Jeronimus
Leander gir?

Henrik
Gir, gir, gir, gir Hr. Hr. Leonards Datter -

Jeronimus
Gir Hr. Leonards Datter?

Henrik
Døden og Dævlen! For han er bleven forlift
i en anden Jomfru i Gaar Aftes paa Maskaraden.

Jeronimus
Paa Maskaraden? Paa Maskaraden!
Ja, der er Skaden!
(til Henrik)
Gaa ud!
(til Leander)
Gaa ind!

4. Scene

Jeronimus
Det Satans Spind! Fra den Tid,
de begyndte Maskaraden i Fjor i det Komediehus,
som glor paa den anden Side Gaden,
er der vendt op og ned paa hele Staden,
og Drik og Dobbel, Spil og Hor, Trods,
Vold og Mord som Svampe gror, en Helveds Flor! -
Og nu Hr. Leonard, som tror, jeg er en Mand,
der holder Ord, og kommer hid om lidt!
Himmel og Jord! Gid Fanden havde dette Abekor.
Hvilke Tider! Hvilke Lader!
Jeg ulykkelige Fader! Disse Maskarader!
Fordum var her Fred paa Gaden, førend Vagten raabte ni,
slukt var Lyset, lukt var Laden, Aftengrøden røg i Staden,
Godtfolk gik fra Aftensmaden fredeligt i Hi.
Ingen The og Sukkerlade, intet Kaffekompagni:
Maskarade, Maskarade! Freden er forbi!
Fordum stod den sikre Stige: Husbond, madmor,
Datter, Søn, trofast Svend og ærbar Pige,
til at rokke den og vige fra den Vej til Himmerige hjalp ej Løn,
ej Bøn. Ingen Ungdom kom for Skade, spurgte først,
"hvad Far vil sige". Maskarade, Maskarade! Nu er alle lige.
Frisk Mod, Jeronimus! det driver over.

5. Scene

Henrik
Hr. Leonard, Herrens tilkommende Svoger.

6. Scene

Leonard
Monsieur Jeronimus!

Jeronimus
Monseigneur Leonard!
(afsides)
Hvor skal jeg faa det sagt?
(højt)
Monsieur!

Leonard
Monsieur!
(afsides)
Hvor faar jeg det forklart?
(højt)
Jeg kommer for en Sag -

Jeronimus
(afsides)
Monstro han ved det alt?

Leonard
Jeg kommer for en Sag -

Jeronimus
(højt)
Min Søn har Jer fortalte

Leonard
Jeg kommer - jeg kommer - for en Sag,
som gaar os begge an.
(afsides)
Hvordan faar jeg det sagt?

Jeronimus
(afsides)
Han ved det! Hold nu Stand og te dig som en Mand!

Leonard
(højt)
Min Datter er forrykt -

Jeronimus
(højt)
Min Søn er desperat -

Leonard
Saa ilter som en Hex -

Jeronimus
Saa vild som en Crabat.

Leonard
Min Sorg er uden Maal -

Jeronimus
Min Skam er aabenbar.

Leonard
Da jeg er hendes Far.

Jeronimus
Da han dog er min Søn.

Leonard
Her ligger jeg.

Jeronimus
Og jeg. Ak ve, mit ene Knæ!

Leonard
Kald mig et Klokkefaar!

Jeronimus
Kald mig et Ærkefæ!

Leonard
Ak, Hr. Jeronimus!

Jeronimus
Ak, monsieur Leonard!
(afsides)
Hvor sigter dette hen?

Leonard
(afsides)
Mit Hjerte revner snart.
(højt)
Gid hun faa Skam, den Mur!

Jeronimus
(højt)
Skammen, Monsieur, er her! Min Søn har brudt sit Ord.

Leonard
Min Datter har brudt sit! Gid hun faa Skam, den Mær!

Jeronimus
Hvad nu?

Leonard
Vist saa!

Jeronimus
Monsieur!

Leonard
monsieur!

Leonard og Jeronimus
Saa er vi kvit.

Leonard
Jeg rejser mig igen.

Jeronimus
Saa staar jeg atter op. Hiv! Min stive Krop!

Leonard
Hop-op! Hop-op!

Jeronimus
Ak væ! Mit Knæ!

Leonard og Jeronimus
Top!

Jeronimus
Jer Datter trodser Jer? Naar fik hun denne Trods?

Leonard
Paa Maskaraden i Gaar -

Jeronimus
Det er ligesaa hos os!

Leonard
forelsked hun sig i en Karl og vil profos nu giftes med ham.

Jeronimus
Det er ligesaa hos os. Men - quos nos! Svoger forstaar Latin?

Leonard
Jo vist! Ja, vi skal lure dem.

Jeronimus
Og vil de ej som vi -

Leonard
Saa skal vi bastenere dem.

Leonard og Jeronimus
En Fader skulde ej bedømme Dat'rens/Sønnens Tarv?

Jeronimus
Arv!

Leonard og Jeronimus
Naar har man Mage hørt!

Jeronimus
Arv! Hvor blir han af, den Skarv! Arv! Arv! Arv!

7. Scene

Arv
Her er jeg, Husbond!
(bukker for Leonard)
Nej se, Goddag, Monsør!

Jeronimus
Kan du la' Kokkepigen gaa, din Klør!

Arv
Vel, Hr. Jeronimus!

Jeronimus
Hør, Arv! Du skal gaa Vagt -

Arv
Vel, Hr. Jeronimus!

Jeronimus
Hør først, hvad der bli'r sagt -

Arv
Vel, Hr. Jeronimus, vel!

Jeronimus
I Nat ved Porten. Vil nogen ud, saa skrig Gevalt.

Arv
Vel, Hr. Jeronimus!

Jeronimus
Hvis ej, saa gælder det din Hud.

Arv
Vel, Hr. Jeronimus! Vel, vel, vel, Hr. Jeronimus!

Jeronimus
Hold Mund!

Arv
Vel, Hr. Jeronimus!
(afsides)
Han er i ond Humør.

Jeronimus
Det er en Stud!
(til Henrik)
Kom ind!
(til Leander)
Kom ud! Der er Hr. Leonard. - Nu blev de flade! -
Hvad vilde I paa den fordømte Maskarade?
(til Leander)
Forklar dig, du! Bu! Forsvar dig, du!
Bæ! Han staar som et Fæ!

Henrik
Vil Herren mig tillade -

Jeronimus
Hvad nu, din Sprade?

Leonard
Min hjerte Svoger, lad os høre hans Parade.

Henrik
Vi blev forførte, Monsieur Jeronimus,
at gaa paa Maskarade af en halvgammel Karl fra Frankfurt
am Main eller an der Oder.
Han taler fireogtyve Sprog plus Sproget i de Nye Boder,
som han taler perfekt, aldeles perfekt -

Jeronimus
Det gør jeg ogsaa, Knægt!

Henrik
Nemlig: Lybsk, Tysk, Jysk, Rysk, Polsk og navnlig Flamisk.

Jeronimus
Min Stok!

Henrik
og Meso-

Jeronimus
Min Stok!

Henrik
Meso-

Jeronimus
Min Stok!

Henrik
Mesopotamisk.

Jeronimus
Hvor er min Stok?

Henrik
Jeg tror ganske bestemt, det var en Studenter.

Jeronimus
Nu er det nok!

Henrik
Samme Karl spiller ogsaa stærkt paa Instrumenter.

Jeronimus
Denne Stok spiller ogsaa stærkt paa Instrumenter.

Henrik
Han taler fireogtyve Sprog.

Jeronimus
Nu er det nok!

Henrik
Han taler fireogtyve Sprog, han var bestemt Studenter,
og ærlig talt, vi var gaaet der alligevel. I dette Land,
hvor Solskin er saa kummerligt beskaaret,
hvor der er mørkt de elve Maaneder af Aaret,
hvor Taagen er vor Himmel, og Lyset kun en Strimmel,
og hvor vi sjasker rundt i Slud og Vand,
vi døde vel til sidst af Mug og Skimmel, ifald vi ej,
som Tusserne i Karet, imellem letted os i Vejret og fangede
et lille Glimt af Solen paa Kjolen. I dette Land,
i dette Land, I viseste blandt Fædre!
Hvad kan en ung Kavaler vel gøre bedre end glemme
for en Stund den Sump, hvori vi vade,
og gøre Hjertet lyst og Himlen mild ved sig
at bade i den Kaskade af Dans og Sang og Lys og Ild,
som hedder Maskarade, Maskarade, Maskarade, Maskara-

Jeronimus
Nu er det nok!

Henrik
de!

Leonard.
Hm! Hm! En Kavaler! Lad gaa!. Hm!
Jeg selv er ingen Hader af smukke Assembleer og Maskarader -
forstaa mig vel: de pænere.
Men disse, disse Kisselinke-Retirader, hm!
hvor Folk gaar ind fra Torve og fra Gader.
Du gaar jo selv derind, det gør ej andre Tjenere.

Henrik
Pro primo: gaar jeg der paa Embedsvegne.
De andre udenfor, som fryser, til de blegne,
faar Febergys og Klaprekæfter og maa
i Svedekur for at faa Kræfter.
Jeg derimod, jeg lar det sne og regne.
Jeg danser, naar jeg gaar, og danser Dagen efter.
Og pro secundo -

Jeronimus
Jeg er færdig at segne af denne Knægts Lakaj-
Prokurator-Passiar og "Klaprekæfter"!

Leonard
Mig synes, at han ej saa megen Uret har, hm!

Henrik
Og pro secundo gaar jeg der paa egne Vegne.
Vi fødes i Armod, vi svøbes i Sult, vi trives af Savn og af Suk.
Saa kommer en Mester med Ris i sin Pult,
det hagler med Haan og med Hug.
Vi vokser og kommer til Alder og Skel, og Aaret løber os fuldt;
vi slider og slæber og gør os til Træl for ikke at dø af Sult.
Da hvirvler det brogede Masketag med Frihed og Lighed af Sted,
med den rigeste Drot og det fattigste Drag - hvad Under,
am vi vil med? Du, som fryser derude, kom ind og var Gast!
Her er Glemsel for Nød og Fortræd. Ak,
kunde jeg køre Alverden paa Fest
og ta busken og Hestene med. Maskarade!

Jeronimus
Hold Munden lukket! Man skulde tro,
Drengen var forbandet. Det er jo hverken hugget eller stukket!
Men nu til noget andet.
(til Leander)
Der staar Hr. Leonard! Gør nu din Uret god.

Leander
Jeg beder om Pardon

Henrik
Jeg ligesaa!

Leander
og Falder ham for Fod.

Henrik
Ak, gid jeg med mit Hjerteblod -

Leander
Jeg beder om Pardon.

Jeronimus
(til Henrik)
Hold Mund!
(til Leander)
Og gentag, hvad jeg foreskriver! "Idet jeg beder,
at Hr. Leonard tilgiver" -
Leander og Henrik
"Idet jeg beder, at Hr. Leonard tilgiver" --

Jeronimus
"den Tort, som jeg har gjort og som at - som at - som at" -

Leander og Henrik
"den Tort, som jeg har gjort, og somma - somma - somma" -

Henrik
Herren glemte Komma!

Jeronimus
"og som jeg haaber, at mig ej tilregnet bliver" -

Leander og Henrik
"og som jeg haaber, at mig ej tilregnet bliver" -

Jeronimus
"begrundet paa min megen Uforstand og Ungdom" -

Leander og Henrik
"begrundet paa min megen Uforstand og Ungdom" -

Henrik
Punktum!

Jeronimus
"Jeg lover, at jeg vil i Morgen Klokken tre" -

Henrik
Slet?

Jeronimus
"Slet!" -

Leander og Henrik
"Jeg lover, at jeg vil i imorgen Klokken tre Slet" -

Jeronimus
"hans Datter ægte" -

Leander
Det skal aldrig ske!

Henrik
Det skal i Evighed ej ske!

Jeronimus
Nej, vil man se! Hvem vil forhindre det?

Leander
Det vil jeg!

Henrik
Ja, det vil vi!

Jeronimus
Det vil I?

Leander og Henrik
Ja, det vil vi!

Arv
Hihi, hihi, hihi, hihi! Det blir et farligt Skænderi!

Jeronimus
Nu vel, vi faar at se, hvem der kan bedst!
Men for det første har I nu Arrest.
I Aften gaar I ej paa Maskarade.

Leander og Henrik
Vi vil i Aften gaa paa Maskarade!

Jeronimus
I vil?

Leonard og Arv
De vil?

Leander og Henrik
Vi vil!

Leonard, Arv og Jeronimus
I/De kan det ej!

Leander
Jo, han og jeg -

Henrik
og han og jeg -

Leander
og jeg og han -

Henrik
og jeg og han -

Jeronimus
I ej det kan!

Leonard og Arv
De ej det kan!

Jeronimus
I ej det kan!

Leander og Henrik
Vi kan!

Jeronimus
Ja, kom kun an!

Leonard
Kan det gaa an?

Arv
Nu gaar det an!

Leander og Henrik
Vi skal!

Jeronimus
I skal?

Leonard og Arv
De skal?

Leander og Henrik
Vi skal deran!

Jeronimus
Ifald l kan!

Leander og Henrik
Ja, han og jeg gir os paa Vej!

Jeronimus
De tar paa Vej!

Leonard
De tar paa Vej!

Arv
De tar paa Vej!

Leonard, Arv og Jeronimus
De tar paa Vej!

Leander
Og jeg -

Henrik
Jeg med -

Leander
Vi tar af Sted!

Henrik
Vi tar af Sted!

Leonard og Arv
De tar af Sted!

Jeronimus
Prøv, om I tør.

Leander og Henrik
Vi tør!

Jeronimus
I tør?

Leonard, Arv og Jeronimus
De/I tør?

Leander og Henrik
Vi tør det godt!

Jeronimus
I gør den Spot?

Leander og Henrik
Ja, han/jeg og jeg/han, og jeg/han og han/jeg,
og han/jeg og jeg/han, vi gør den Skam!
Ja, han og jeg, vi tør den Leg, fordi vi bør!

Jeronimus
I bør?

Leonard, Arv og Jeronimus
De/I bør?

Leander og Henrik
Fordi vi bør!

Jeronimus
Haa, haa, haa, haa!

Leander og Henrik
Vi tør og bør! Vi tør, fordi vi bør, og bør,
fordi vi tør, thi vi, vi, vi er frels og fri,
fordi vi gør det, som vi maa. Vi maa!

Jeronimus
I maa?

Leonard, Arv og Jeronimus
I maa? Haa, haa, haa, haa, haa, haa!

Leander
Ja. han og jeg, vi maa den Vej!

Leonard, Arv og Jeronimus
Ej, ej, ej, ej!

Leander og Henrik
Ja, han og jeg, vi maa den Vej, ja, jeg - jeg med,
vi maa af Sted, af Sted! Ja, han og jeg af Sted!
Thi vi er frels og fri!

Jeronimus
Nu blir jeg vred!

Arv
Nu blir han vred!

Leander og Henrik
Af Sted, af Sted, af Sted, af Sted, af Sted!

Leonard
(afsides)
Gid jeg var med!

Leonard(højt), Arv og Jeronimus
Nej, nej, nej, nej, nej, nej, nej, nej!

Leander og Henrik
Vi vil i Aften gaa paa Maskarade.

Leonard
(afsides)
Gid jeg var med!

Leonard (højt) og Arv
De kommer ej paa Maskarade!

Jeronimus
Nu blir jeg vred! Med Laas og Slaa og Stang
og Skraa jeg passer paa, at ej I gaa paa Maskarade!

Leander og Henrik
Ej Laas og Slaa, ej Stang og Skraa kan passe paa,
at vi ej gaa pas Maskarade.

Leonard og Arv
Med Laas og Slaa og Stang og Skraa vi passer paa,
at de ej gaa paa Maskarade.

Leander og Henrik
Vi vil ha Lov at være glade. 0, du gyldne Maskarade;
som gør alle Tanker glade.

Leonard, Arv og Jeronimus
O, du slemme Maskarade!

Leonard
(afsides)
Ak, gid jeg var med, o, Skade!

Henrik
Vi vil aldrig dig forlade, Sjal og Sanser vil vi bade i din Glans,
o, gyldne Maskarade.

Jeronimus
Rigets Pest og Landets Skade, dig vi altid sky og hade,
alt dit Vasen, Maskarade, Maskarade, dig vi. altid sky!

Arv
Liderligheds, Liderligheds, Liderligheds Palisade!
Liderligheds, Liderligheds Palisade, dig vi altid sky.

Leander
Vi vil aldrig dig forlade!

Leonard
(afsides)
Gid jeg var med!

Leander og Henrik
Gyldne Maskarade!

Leonard (højt), Arv og Jeronimus
O, du slemme Maskarade!

Leander og Henrik
Gyldne Maskarade!

Leonard, Arv og Jeronimus
Slemme Maskarade!

Leander og Henrik
Gyldne Maskarade!

Leonard, Arv og Jeronimus
Slemme Maskarade!

Leander og Henrik
Gyldne Maskarade!

Leonard, Arv og Jeronimus
O, du slemme Maskarade!




2. Akt

Gade. I Forgrunden til Højre Jeronimus' Hus.
I Baggrunden til venstre Komediehuset festligt oplyst.
I Forgrunden til venstre en Maskebod Klokkeslag.
En vægter. Arv uden for Porten til Jeronimus' Gaard


l. Scene

Vægteren
Hov, Vagter! Klokken er slagen otte!
Nu skrider Dagen under, og Natten vælder ud.
Bevar i Mørkets Stunder vort Hus, o milde Gud!
Det ringer nu til Vagt. Gør Pligt og Bod,
var ved godt Mod, tag Tiden vel i Agt.

Arv
Jeg er uforsagt! Mod Haand og Fod
og Ledemod har Troldtøj ingen Magt,
hvor dette Kors er lagt.

2. Scene

Arv
Hum! Nu jeg skal te'et, er jeg dog ikke rigtig dristig ve'et.
"Op, min Sjæl! var frisk til Mode.
Mørkets Magter kan ej skade den,
der vil og gør det Gode, den, der vil og - "
"den, der vil og gør det Gode.
"Aa, Fanden heller, det er da'tte den Slags Slikkeri, der tuller.
Mellem Kande, Krus og Potte, hvor i Køknet.
Kakler gløde, kan en fattig Karl sig lotte og med Bergefisk i Bløde,
Flesk og Finker, Smør og Fløde, sødt og syltet Maven gotte.
Om jeg maatte, gad jeg slikke mig til Døde.
Jeg er meget for det søde, jeg er slikken som en Rotte.
Mellem Kande, Krus og Potte smisker Ane mig i Møde,
buttet som en Bergsmotte, Kinderne er æblerøde,
hendes Bryster dunebløde, hendes Smørhuls-øjne skotte.
Om jeg maatte, gad jeg slikke mig til Døde.
Jeg er slikken som en Rotte, og du er min Sirupspotte.

Vægteren
Det ringer nu til Vagt.
Min lille Sukkergris! Min søde, lille Sukkergris!
Vægteren Tag Tiden vel i Agt!

Arv
Gid jeg maatte, gad jeg slikke -

Henrik
(forklædt som Spøgelse)
Ha-a-a!

Arv
A-a-a!

Henrik
Ha-a-a!

Arv
A-a-a!

Henrik
Ha!

Arv
A!

Henrik
Nu skal du dø!

Arv
Ak, naadige Hr. Genganger!

Henrik
Det er paa Tiden, Helvede erlanger -

Arv
Velbyrdige, velædle Hr. Gespenst!

Henrik
en af de fedeste af sine Fanger.

Arv
Ak, Eders underjordiske Excellents!

Henrik
Potz Slappennents! Was hast du misgetan?
Bekenn's!

Arv
Ak, ak! højvelbaarne Død og Pestilens!
Jeg har ej gjoft Stort.

Henrik
Stort eller smaat - bekend!

Arv
Men -

Henrik
Fort, fort, fort!

Arv
Hr. Lucifer! Jeg skal bekende alle mine Gerninger.
Forgangen Uge stal jeg en Sæk Mel!

Henrik
Naa!

Arv
En Stang Kanel!

Henrik
Naa!

Arv
En Vin-Kandel!

Henrik
Og saa?

Arv
For fjorten Dage siden stal jeg en Dunk Mjød,

Henrik
Naa!

Arv
to af de store Kukkenbagerbrød,

Henrik
Naa!

Arv
item: tre Stykker røget Kød.

Henrik
Og saa?

Arv
I Overgaars stal jeg en Flaske ægte, gammel Rom,
som dog var tom. Saa er der ikke mere.

Henrik
Tænk dig om!

Arv
I Overgaars Nat stal jeg paa det søndre Loft -

Henrik
Naa!

Arv
Kokke... Kokke...

Henrik
Naa!

Arv
Kokke...

Henrik
Naa!

Arv
Kokke...

Henrik
Naa!

Arv
Kokkepigens Jomfrudom.

Henrik
Kokke... ha, ha, Jomfrudom.
(tager Dækket af sig)
Arv, estu mørkeræd? Tosse!

Arv
Henrik! Saa skal da osse -

Henrik
Arv! En Suk Mel, en Vin-Kandel, en Flaske gammel Rom,
og hvad derefter kom, og som især var groft -

Arv
Ak, Henrik Ebeltoft!

Henrik
Tænk! paa det søndre Loft - !

Arv
Henrik. von Ebeltoft!. Du maa ej røbe mig!

Henrik
Nej, jeg vil købe dig. Lar du os rolig løbe vor Vej,
skal ingen af os røbe dig. Top?

Arv
Top! Stop! Hr. Jeronimus slaar mig ihjel!

Henrik
Kokkepigens -

Arv
Vel! vel! vel! I kan gaa, naar I vil og Lykke til.

Henrik
God Nat, Arv! Sov sødt som i Overgaars.

Arv
Gid Fanden lægge Pinde mer i Kaars!

3. Scene

Studenter
(paa Vej til Komediehuset)
Af Sted! Af Sted! Nu er det Sværmetid for Pallas' Uglekuld.
Kom med! Kom med! Thi Aftnen er saa blid og Himlen stjernefuld.
Til Volds, til Volds gik vi Latiner før, da Svensken banked paa.
Til Solds, til Solds, naar Hjernen løber tør, vi lige modigt gaa.
(til Arv)
Dit Fjols! Dit Fjols! Fej for din egen Dør!
Hvad glaner du vel paa? Af Sted! Af Sted!
Nu er det Sværmetid for Pallas' Uglekuld.

Arv
Saa rejs ad Helved til, I sorte Hunde!

4. Scene

Officerer
(paa Vej til Maskaraden)
Gibt Platz! Gibt Platz! Og møder vi en Klots,
vi sparker den af Vej'n. Gibt Platz! Gibt Platz!
Nu tag, du Borgermand, dit Kvindfolk vel i Agt.

Arv
Drolen annamme Jer, I røde Dævler!

5. Scene

Unge Piger
(paa Vej til Maskaraden)
Let paa Taa og Hus forbi! Der gik de, og her er vi!
Maanen skinner, Mørket svinder, Natten blinder ej vor Sti.
Vejen er fri og aaben for vore lette Vaaben,
Vejen ligger klar og fri for vort lette Kompagni.
Hjemme sad vi længe nok, hvor, med Hagen paa sin Stak,
Fatter nikker smaat og drikker, Mutter vrikker paa sin Rok.
Godt, vi slap ud af Reden, langt bort fra Kedsomheden!
Vejen ligger klar og fri for vort lette Kompagni.

Arv
Far ad Hekkenfeld til!

6. Scene

Leonard
(er kommet ud af Jeronimus ' Hus)
Der gad jeg nok vare med,

Arv
Godt, jeg slap af den Fortræd!

Leonard
jeg maa passe paa mit Sned,

Arv
Det var farligt, saa de sled!

Leonard
se at liste mig af Sted.

Arv
Der var en af dem, der vred mig den ene Arm af Led.

Leonard
Jeg maa passe paa mit Sned, se. at liste mig af Sted.

Arv
Herren vil da ej med dem?

Leonard
Var kun rolig! Jeg gaar hjem.

7. Scene

Henrik
Herre! Herre! Kom kun frem!

Leander
Nu Arv! er Posten lystig?

Arv
Aa-jov!

Leander
Ja, gak saa trøstig kun ind og sov, vi gaar jo ej paa Rov.

Arv
Ja, men, Herre! med Forlov -

Henrik
Arv! Arv! Du husker dog,
hvis du tænker dig lidt om, Kokkepigens -

Arv
Mener du en Flaske gammel Rom?

Henrik
Nej, jeg mener - Kokkepigens -
(Henrik og Leander gaar triumferende forbi,
standser midt paa Pladsen)

Leander
Se, Henrik! se, hvor Nat
og Mørke knuger den gamle Gaard,
hvor mine Fadre gik til deres Dont,
til Sengs, til Bøn, til Drik!
Se, paa de blinde Ruder Søvnen ruger.
Vend dig saa om og se, med aabne Luger,
det nye Hus med Glans i sine Blik!
Hør, hvor dets Vugge toner af Musik!
Se, Lyset volder ud af alle Fuger!
Sov trygt, du gamle Gaard, sov sødt og roligt.
Luk for vor Tid kun dine Øjne til,
du kan ej se den, om du ogsaa vil,
du gamle Sæculum, du Søvnens Bolig.
Hil dig, du nye Hus, hvor Folk forundret slog Øjet
op til Fest og Skuespil, du klare, frie attende Aarhundred!
Dig jeg vælger, dig jeg hører til!

Leander og Henrik
Dig vi vælger, thi dig vi hører til.

8. Scene

Henrik
(peger paa en Portechaise, der er
standset i Baggrunden,
og hvorfra der gives Tegn med at Slør)
Men, Herre, se! Som Venus steg af Havet,
hvis jeg da husker rigtig, hos de Græske,
sendes Jer her den nye Tid,
begravet i Hylstret af den gamle - i en "æske".

Leander
Ja, Henrik, det er hende! Det hvide Slør er Tegnet,
jeg skal kende. Naar Hjertet brænder,
hvad Lykken sender med egne Hænder du tager bedst.
Og ingen Venner og nære Frænder skal staa som Gæst:
Hvor Elskov byder til Bryllupsfest,
er Svenden den, der er Pigen nyest.
(Leander og Henrik hjælper Leonora
og Pernille ud af Portechaisen)

Pernille
Hyp, hyp, hyp, hyp, hyp, hyp; min Hest!
Hvis du vil ha' mig og holde af mig,
vær saa god, saa. ta' mig! Bliv ellers a mig!
Det passer bedst!

Leander og Henrik
Stig ned, min Gæst! Nu er det Fest!

Arv
Paa den Maner gad jeg saa mare ogsaa vare Hest. Hi- hi!

Leonora
Monsieur! Min, Herre! Min Pigeære med samt (desværre!)
den dybt indprentede Modesti, de høje Dyder,
som Kønnet pryder, mig strengt forbyder,
at jeg udtyder, hvor højt mig fryder hans Courtoisie.

Leander
Sig ej "min Herre" og "Dyd" og "Ære", men sig blot "Du"!
Da brister Hammen, da brænder Flammen,
da viger Skammen i samme Nu,
og du er fri ved dette ene Ords Trylleri. Sig Du! Sig Du!

Leonora
Ja, jeg skal prøve. Du! - Du! -

Leander
Kun ikke tøve!

Leonora
Du! -

Pernille
(holder Henrik fra Livet)
Du river mig min Kaabe rent itu!

Leonora
Du!

Leander
O, søde Blu! Og nu! -

Leonora
Du!

Leonora og Leander
Nu slog det sammen! Nu tændte Flammen!
I dette Du er jeg/du dig/mig givet!
Nu brænder Flammen! Nu viger Skammen!
I dette Du, i dette Nu!

Leander
Du skælver ikke?

Leonora
Nej! Nej! Nej, lad mig ligge her og inddrikke den Glans,
der straaler fra dine Blikke.

Leander
Nej, lad mig drikke af Læbens Skaaler det Du,
der straaler som Dug og maaler min Lykkes Nu.

Leonora
Ja, tag det, Du!

Leander
Du!

Leonora
Du!

Leander
Du! Du!

Leonora
Du!

Leonora og Leander
Nu tændte Flammen! Nu slog det sammen!
I dette Du er jeg/du dig/mig givet!
Nu brænder Flammen! Nu slog det sammen!
I dette Nu er hele Livet!

Pernille
Min Gud! Han kysser. hende rent itu!

Henrik
Hej, Herre! Her er ingen Tid at duses.
Der er nogen, der pusler i Hr. Jeronimuses Port.

Leander
Saa bort!

Leonora, Pernille, Leander, Henrik
Fort! Fort!

Pernille
(til Henrik)
Hør et Ord, Kavaler! Nu rask! Kom her!
Nu forstaar du vel nok, hvad det er jeg har sagt:
ingen Næsvished mer.
Paa en zirlig Maner maa du se
at faa bragt min Person i din Magt.
Jo, jeg kender dig nok, Monsjø Ebeltoft!
Og jeg ved, til en Skok du dit Hjerte har loft.
Du forstaar mig vel nok. Men lad dem bare svanse for dig,
du skal bare danse med mig.
Tra-Ia-la! Tra-la-la! Tra-la-la!
Tra-la-la! Tra-la-la-la-la-la-la-la!
Nu, saa kom og giv Agt,
lad os slutte en Pagt med var Fod
og var Haand fremstrakt.
Som to flyvende Fjer under Nathimlens Pragt
vi begynder vor lagt nu i Takt.
Pernille og Henrik
(til Arv)
En behagelig Vagt!

9. Scene

Jeronimus
(indenfor)
Luk op! Luk op!

Arv
Nej stop! Her kommer ingen ud!

Jeronimus
Det er mig, din Stud!

Arv
Hvad for en Mig?

Jeronimus
Jeronimus. Maa jeg ikke komme ud af mit eget Hus?
(Arv aabner)
Buret er tomt, og Fuglen fløjen!

Arv
Poppegøjen?

Jeronimus
Tvi dig an, saa dum du est, Bakkelsebæst!
Hvor er Henrik og Leander?

Arv
I Køjen! De er saa mare ikke kommet den Vej ud.

Jeronimus
Kvæg! Stud!

Arv
Maaske er de krøbet ud af Vinduet i Fløj'n?

Jeronimus
Løgn! Kom med!

Arv
Husbond vil da vel ikke ind det Sted?
Det er bar fortræd!

Jeronimus
Kom med! Kom med! Jeg skal krabaske dem.

I0. Scene

En Vagtmester
(i Døren til Komediehuset)
Min Herre! De maa maske Dem.

Jeronimus
Mossiø! Jeg er for gammel til sligt Skaberi.

Vagtmesteren
Her kommer ingen ind foruden.
(peger paa Maskeboden)
Kostymer faas ved Ruden.

Jeronimus
Godt! Godt! Med Aber maa man drive Aberi.
Jeronimus har Ben i Næsen
og narres ikke af Jert Narrevæsen.
Vil I nappes med mig, saa taber I.
(til Arv)
Kom med!

Arv
Det blir Fortræd! Det blir Fortræd!

En Mand med Masker
Her er Masker til Forkering, ly-ly-lystig Tra- Travestering,
Han-Han-Hanswurst og Pikkelhering,
Columbiner og Harlekiner, Pu-Pu-Pu-Pu-Pussineller,
Bajasser i store Ma-Masser, saavel inden- som udenlandske,
kanske, spanske,roman-romanske.
Højst pittoreske, latterlig groteske.

Jeronimus
Han snakker for sin Æske.

Manden med Masker
Alt er des-desværre udsolgt for-foruden
et Par a la græske:
Æneas og Dido, Ba-Ba-Bacchus og Cupido samt
en saa godt som ny Pastor fido.

Jeronimus
Maj mig kun ud som Varulv og Vampyre,
naar blot jeg kan faa Ram paa disse Fyre!

Arv
Det blir Fortræd!

Jeronimus
Hold Mund! Følg med!

ll. Scene

Magdelone
(kommer ind, med Maske og i Kaabe)
Porten er aaben, borte er Hoben,
som med sin Raaben fyldte Pladsen nys. Tys! Tys!
Sagte lister jeg af mit Kabys,
ej min Mand maa faa det mindste Nys.
Se, hvor artigt Roben under Aftenkaaben lyser med sit Plys.
Tys! Tys! Tys! Tys!

Leonard
(kommer ind, maskeret)
Tys! Tys! Tys! Tys! Lille Fæstemø,
skal Hun til Bys? Tripper saa alene.
Føler Hun ej Gys? Skal vi os forene?
Hvilken artig Scene! Hør den faste,
rene Lyd af vore Bene. Hør den Lyd mod Gadens Stene.
Sys! Sys! Sys! Sysse, sysse, lille, pie Pige!
Saa alene kan man ikke gaa til Bys.

Magdelone og Leonard
Tys! Tys! Hys! Hys!
(de smutter ind)

I2. Scene
(Arv som Cupido, Jeronimus som Bacchus)

Jeronimus
Se saa! Se saa! Nu er jeg ret bered.

Arv
Pas paa! Pas paa! Det blir Fortræd!

Jeronimus
Med dens egne Vaaben skal jeg tugte Hoben,
som med Skrig og Raaben bryder Byens Fred.
Se engang. til Taaben,
som med Munden aaben glor paa mig med ..
Maaben. Slaa de dumme Øjne ned! Gør mig ikke vred!
Nu er jeg bered! Af Sted! Af Sted!
(ind i Komediehuset)

Arv
Husbond! Husbond! Tag mig med!
(efter ham)

I3. Scene

Manden med Masker
Columbiner, Harlekiner, overordenlig groteske...
et Par græske... Den Langhalm gider jeg ej mere tæske.
Nu klar jeg mig om som Dido og gaar paa Maskaraden,
saa kan Æneas og hans Pastor fido passe Laden.

Vægteren
Hov, Vægter! Klokken er slagen ni!
Dersom I vil Tiden vide, Husbond,
Madmor, Piger, Drenge!
(man hører ganske svagt Dansemusikken
inde i Komediehuset)
Da er det nu paa de Tide, at I føjer Jer til Seng.
Nu befal Jer Herren fri, var nu klog og snild,
vagt Jer Lys og Ild. Nu er Klokken slagen ni.